Bag Scenen September 2010
Indhold: 1. Datoer for Bag Scenen 2. HUSKE-Kalender 3. Nye medlemmer 4. Teatrets 25-års Jubilæum 5. Teaterfesten 2011 6. Nyt tag 7. Kurser på teatret 8. Stykkerne 9. Musefælden 10. Bestyrelse 11. Kontaktpersoner
|
||||||||||
1. Datoer for Bag Scenen
Redaktionen er Jan Pedersen (jp@silkeborgnyteater.dk) |
||||||||||
2. HUSKE-Kalender 08.12.2010 Åben øveaften, Musefælden 05.03.2011 Jubilæums-reception 26.03.2011 Teaterfest
|
||||||||||
3. Nye medlemmer siden sidst Asmus Høyrup: 21 år, vil gerne være medlem. Har teatererfaring fra skolen. Kim Sjøner: Fra Vandel, vil gerne hjælpe til som regissør på revyen. Hans Chr. Larsen: 33 år og uddannet elektriker. Kommer fra Lolland og har boet i Aalborg. I forbindelse med Bunker By Night blev han interesseret i at komme ind på teatret. Han vil gerne hjælpe os på tekniksiden. Har ikke arbejdet med styring af lys/lyd på forhånd, men er interesseret i teknik og computer. Mathias Christensen: 19 år og går på gymnasiet. Er også "Freelance Sportsjournalist". Mette Vestergaard: Fra Salten. vil gerne deltage på scenen eller i kostumegruppen. Har spillet på Perronteatret. Alexander Dahl: 19 år. Vil gerne deltage på scenen. Har spillet med i teater og musical via Den Kreative Skole. Spiller iøvrigt guitar. Jannie Jakobsen: Vil gerne hjælpe til med teknikken. Har tidligere deltaget på Perronteatret. Susanne Fossgreen: Kommer fra Grauballe. Har tidligere blandet andet medvirket i Thorningegnens Friluftsteater (Robin Hood). Har interesse for at optræde, men måske også andre ting på teateret. Deltog på kurset og har nu fået lyst til at være medlem.
|
||||||||||
4. Teatrets 25-års Jubilæum Der er nedsat et udvalg bestående af Wigant, Jette, Carsten, Else, Mette, Michael og Jonna. Udvalget har været samlet en enkelt gang, der er flere bolde i luften bl.a. tales der om en reception og selvfølgelig en fest for medlemmerne. Da der kun har været afholdt et møde er det svært at fortælle ret meget. Udvalget mødes igen i september, til dette møde skal hver især komme med forslag til festligholdelse af jubilæet. På udvalgets vegne Jonna
|
||||||||||
5. Teaterfesten 2011 Vi håber på forståelse fra alle teatrets aktive medlemmer når vi har planlagt, at holde 25 års jubilæums-reception lørdag, den 5. marts 2011. Teaterfesten foreslår vi i stedet bliver holdt lørdag, den 26. marts 2011. På den dato kommer vi ikke i vejen for andre forestillinger. Så derfor reservér begge datoer for begge dage bliver forhåbentlig en god oplevelse for alle. Bestyrelsen, Jørgen Kongsbak
|
||||||||||
6. Nyt tag Her i sommerhalvåret er udskiftningen af taget i gang på vores teater. Byggeriet er blevet lidt forsinket, men vi er blevet lovet at alt er på plads i god tid inden revyens premiere i november. Det er naturligvis Silkeborg Bad som vore husværter, der står for renoveringen. Så vidt vi ved, bliver der, udover udskiftning af tag, også væltet vægge på loftet hvor de små værelser er i dag. En flok ihærdige teatermedlemmer har deltaget i at tømme loftet for rekvisitter og kulisser. Med blandede følelser er en del smidt væk, men det meste er midlertidigt opbevaret i teatersalen og caféen. Der bliver behov for hjælp til at bære tingene op på loftet igen når byggeriet er færdigt. Jørgen Kongsbak
|
||||||||||
7. Kurser på teatret Jeg havde fornøjelsen at deltage på sangkurset i august. Det var en meget speciel oplevelse, at deltage på lige fod med min datter, Trine. Vi blev begge udfordret i det vi lavede. Sanginstruktøren har tilbudt at vi holder et weekendkursus igen næste år og måske kan vi tilbyde andre kurser også. Hvis bare der er efterspørgsel blandt teatrets medlemmer. Hør nærmere hos nogle af de andre, der deltog i kurserne i år. Ingen behøver være nervøse for at deltage. Vi kan betragte det som en legeplads eller kravlegård hvor vi er der for at udvikle os. Ingen bliver mindre værd af at prøve det. Vi får sociale kontakter og er sammen om at skabe noget. Alle er jo amatører på vores teater. Jørgen Kongsbak
|
||||||||||
8. Stykkerne Så er øvningen godt i gang. Der er masser af energi og idéer, så vi får både spændende, interessant og sjovt teater igen i år. Kortene er blevet blandet, så det ikke er en række scene-gengangere på revyen eller skuespillet. Børne-/ungdomsstykket har mange nye spillere og et friskt nyt instruktørpar. Kim Konnerup har haft mod på en stor opgave med at lave sin egen version af Peter Pan. På den måde har vi ikke en repremiere på en tidligere opsætning, men en helt ny. Flot arbejde. Det er lidt tomt uden den fjerde opsætning i denne sæson, men det må vi kunne lave til næste år. Vores jubilæumsår er jo hele 2011, så et efterårsstykke kunne være en såkaldt jubilæums-forestilling. Med godt 170 medlemmer på aktivsiden burde vi mindst kunne lave 4 vellykkede opsætninger pr. sæson. Vi er mange som kan blive bedre til at involvere os i gruppernes arbejde. Det er f.eks. ikke en forudsætning at man kan sy for at hjælpe til med kostumer. Man behøver heller ikke være elektriker for at være i teknikken – og selv en bankmand kan være instruktør… Det er bare et spørgsmål om at kontakte nogle af dem der deltager i de forskellige grupper i dag eller bestyrelsens kontaktpersoner til grupperne. Jørgen Kongsbak
|
||||||||||
9. Musefælden Vi er kommet godt i gang med stykket. Kostume-, kulisse- og teknikfolk er allerede godt i gang med at planlægge og sætte sammen. Spillerne øver på livet løs og der er et godt socialt liv. Jo mere vi øver desto flere detaljer dukker der op i betoning, nuancer og mystik. Lige nu mærker vi ikke at det er en dødelig krimi, for der bliver grinet grundigt hver gang. Vi skal blandt andet øve på "Mortens Aften". På spillernes initiativ starter vi kl. 17.00 og spiser fjerkræ sammen. Vi har ingen instruktørassistent, så det gælder om at alle er vågne for at gribe detaljerne undervejs. Spillet handler meget om timing og motivation i replikkerne. Der er nok at arbejde med på alle fronter. Åben øveaften håber vi kan blive den 8. december kl. 19.00. Jørgen Kongsbak
|
||||||||||
10. Bestyrelsen Formand Jørgen Kongsbak, tlf. 8681 8980 Næstformand Birgith Lund, tlf. 2443 2048 Kasserer Heine Snede, tlf. 8720 0667 Sekretær Jonna Elkjær, tlf. 8681 1173 Bestyrelsesmedlemmer: Aase Harlev, tlf. 2292 1475 Helle Tidemann, tlf. 8680 0460 Tina Elkjær Pedersen, tlf. 3024 0523 Suppleanter: Birgit Jensen, tlf. 4015 2844 Jan Pedersen, tlf. 2896 7613
|
||||||||||
11. Kontaktpersoner Billetbestilling Jonna Billetsælgere Birgith Børneforestilling Helle DVD Jørgen Generelt Jørgen Kostumer Jonna Kulisser Aase Medlemsblad Jan Medlemsmøder Birgith Nye medlemmer Jørgen Nøgler Helle PR/hjemmside Jørgen Regi Jonna Rengøring Tina Repertoire Jonna Revy Heine Scrapbog Birgith Skuespil Tina Teknik Tina Vareindkøb Jonna/Birgit Værtsgruppe Heine/Birgit
Hvis der er spørgsmål, idéer eller problemer tager man fat i ovennævnte, som kan give det videre til bestyrelsen, eller hjælpe med at tingene bliver løst.
|