Silkeborg Ny Teater



Kære publikum
Vi har som altid glædet os meget til at præsentere vores nye program.

Her på teatret er vi en stor samling ildsjæle, som lægger masser af energi i at levere de kommende
ca. 70 forestillinger til sæsonen 2023-24.

På scenen ser publikum bare en brøkdel af de aktive medlemmer, som har deltaget i det store arbejde det er at lave en opsætning. Sammen glæder vi os over at skabe vores bidrag til det danske kulturliv.

I den forgangne sæson fik vi opdateret lyssætningen på scenen. Det gav os mange nye muligheder
- og lavere elforbrug. Samtidig fik vi opdateret billetbestillingen og takker publikum for at have taget godt imod det.

Alle sejl er sat for denne sæson med tre voksenstykker og et børnestykke.

Voksenstykkerne er ikke tidligere opført hos os, så det nostalgiske har vi i år på børnestykket. Vi håber det hele falder i publikums smag.

På gensyn i vores pragtfulde naturomgivelser.


På foreningens vegne

Jørn Iversen
formand